Tal med dyrene - workshops
”Lær at tale med dyrene – Introduktion til dyretelepati” er den første ud af 8 workshops, hvor vi går i dybden med forskellige temaer inden for dyretelepati og sansninger. Du vælger selv, hvor mange workshops, du ønsker at deltage i.
Alle workshops bliver slået op på min facebookside, hvor du er velkommen til at kigge med og holde dig opdateret: https://m.facebook.com/TalMedDyrene?id=450269045172316&changedcover=1
Om workshoppen:
”Lær at tale med dyrene – Introduktion til dyretelepati”
Kommunikation på tværs af arter er fascinerende og lærerigt. En udvidet indsigt
af denne kommunikation åbner for en langt større og vigtig forståelse af dyrenes og vores verden. Gennem telepati og sansning vil vi undersøge, hvordan det er muligt at udvide og styrke vort forhold til dyrene, og der igennem opleve
nye sider af os selv, for så at kunne se verden i et lidt andet lys.
Ved at tale direkte med dyrene, og opleve dem på deres egne præmisser, er det muligt at løse større og mindre konflikter. Det kan være konflikter
opstået i samspillet mellem dyrene og os selv - eller mellem dyrene indbyrdes, som kan være fremspirret på grund af misforståelser eller vaner.
På workshoppen vil du arbejde med ”fotometri”. Det vil sige,
at du lærer at tale med dyret via et medbragt foto af det pågældende dyr. Det er derfor vigtigt, at du selv skaffer 1-2 vellignende fotos af et dyr, du bor sammen med - eller et dyr, du kender godt. På workshoppen bytter I foto og telepaterer
med hinandens dyr. På denne måde vil du være i stand til at kunne give feedback, når der bliver givet telepati til dit dyr. Ønsker du at medbringe fotos af to forskellige dyr, er det fint at du medbringer fotos af begge.