Helle Vendelbo Holm:

Jeg er uddannet clairvoyant med masterclass- overbygning samt uddannet i dyretelepati, og har en praksis inden for begge. I Danmark og i udlandet har jeg deltaget i adskillige workshops indenfor clairvoyance og mediumship. Endvidere har jeg 20 års praktisk erfaring med yoga og meditation.

Til dagligt arbejder jeg som professionel clairvoyant og medie-/dyretelepatør, hvor jeg tilbyder sessioner til både mennesker og dyr.

Med mine 2 dejlige katte, er jeg så heldig at have et par gode læremestre ved hånden. Desuden nyder jeg at spendere meget tid i skoven og mosen.